Berlingske Tidende 24. april 2003, 1. sektion, side 13

Tirsdag var en sort dag for spansk fodbold. I Valencia og Barcelona har man ikke taget det pænt, at det var den italienske »anti-fodbold«, der trak sig sejrrigt ud af de to kvartfinaler. Begreber som retfærdighed, fedtspil og skamløshed fyger gennem luften.

Af Mikkel Larsen

VALENCIA
Der var begravelsesstemning på Valencias træningsanlæg i satellitbyen Paterna i går. De hårde realiteter omkring spaniernes exit fra Champions League trods tirsdagens 2-1-sejr hjemme over Inter var ved at synke ind. Der var ikke mange smil at se på de lokales læber, og spillerne gjorde, hvad de kunne, for at undgå de små klynger af journalister, der stod rundt omkring.

»Vi havde fortjent at gå videre. Det havde de ikke,« sagde en surmulende og ikke videre snakkesalig Vicente Rodríguez, da Berlingske Tidende fangede den spanske landsholdsspiller efter gårsdagens træning.

Umiddelbart lyder spanierne som dårlige tabere. Der er dog tale om mere end ren fortjeneste her. Det stikker dybere. Det er en højere retfærdighed, der påberåbes i sammenstødet mellem to måder at spille og leve fodbold på - mellem den boldglade og offensive spanske spillestil og den mere defensivt velorganiserede italienske »catenaccio«.

For spanierne er resultatet af de to kvartfinaler mellem Valencia og Inter og Barcelona og Juventus endnu et eksempel på, at forbrydelse betaler sig.

Antifodboldens sejr
Mens man i støvlelandet i går snakkede om italiensk fodbolds genrejsning, så taler man i Spanien i kølvandet på de to spanske holds forlis - med vanlig sans for dramatik - om fodboldens nært forestående død.

Og i Valencia er man ikke i tvivl om, at det er argentineren Héctor Cúper, der har givet fodbolden dødsstødet. Manden, som stod bag Valencias største triumfer i nyere tid med deltagelse i to Champions League finaler, men som nu er træner hos den italienske rival.

»Det er utåleligt, uudholdeligt og utilstedeligt, at et hold som Inter med en træner som Cúper går videre. At et hold, som helliger sig alt, der strider mod det, man forstår ved det fine i fodboldsporten, er blandt de fire bedste i Europa, er ikke acceptabelt,« kunne man således i går læse i den valencianske sportsavis Super Deporte.

Et ekko af ordlyden kunne høres i den samlede spanske sportspresse, og man havde kun hån til overs for Inter-trænerens forsvarstale:

»Det vigtige for os var at komme videre, og det har vi opnået. Der er ikke tale om, at målet har helliget midlet. Vi har benyttet os af et gyldigt middel. Om I så kan lide det eller ej,« svarede Cúper surt de spanske journalister på pressemødet efter kampen.

Valencia-træner Rafael Benitez tilslutter sig klagekoret, men han lægger dog ikke hele skylden på Cúper og italienerne.

»Jeg tror ikke, fodbolden vil forsvinde, hvis alle spiller, som Inter gjorde mod os. Men jeg er sikker på, at tilskuerne rundt omkring vil gøre det, hvis det her vinder frem. Man taler altid om, at man vil favorisere den optimistiske fodbold, og så er det ikke logisk, at et hold, der begrænser sig til at opstille en forsvarsmur, drager nytte af den slags fodbold. Især ikke når der gives kendelser, der går imod et hold, der ønsker at vinde, og tillader et hold, der ikke vil vinde, at drage nytte af tidsudtrækning og små frispark hele tiden,« sagde Benitez således på træningsanlægget efter at han havde sovet på nederlaget.

Kritikken rammer kampens dommer, danske Kim Milton Nielsen, der bestemt ikke var en populær mand i Spanien i går.

»Dommeren var ikke på højde med situationen. Der var et straffespark, som hele verden så (mod Valencias Juán Sanchez, red.). Men hverken han eller linjevogteren så det, eller også ville de ikke se det,« sagde Vicente bittert.

Nederlaget til Inter bliver ikke nemmere at kapere af, at det var en gentagelse af resultatet af de to holds indbyrdes møde i sidste års kvartfinaler af UEFA Cup'en. Eller at Champions League var Valencias sidste chance for at vinde noget i år.

Heller ikke hos FC Barcelona var humøret særligt højt i går. Det catalanske flagskib, der før tirsdagens 1-2-nederlag var ubesejrede i Champions League i år, havde også fortjent en bedre skæbne.

»Vi var langt bedre end dem, men kunne ikke score. Jeg er meget irriteret over, at vi skulle tabe på denne her måde, men i fodbolden får man ikke altid efter fortjeneste,« sagde spaniernes anfører Luis Enrique, og træner Radomir Antic supplerede:

»Drømmen slutter på en uværdig og frygtelig måde. Vi var dem langt overlegne.«

Det store antal fremmødte italienske journalister var derimod henrykte, og Juventus-træner Marcello Lippis proklamationer efter kampen blev vel modtaget.

»Juventus og Inter har ført italiensk fodbold tilbage til der, hvor den hører til. Jeg ved godt, at vores spil ikke er spektakulært. Vi er meget praktiske, men hvad er der galt med at være praktisk,« spurgte Lippi således efter sejren.

I Italien var der ingen tvivl.: Intet. »Vi elsker jer,« var en af overskrifterne på fodboldhjemmesiden Totocalcio.

I Barcelona har man også haft en deprimerende sæson i den hjemlige liga, og ligesom for Valencia er det sidste håb om en titel nu også røget.

Spørgsmålet, om spanierne bare er dårlige tabere, er derfor nærliggende. Det er svaret også. Lidt er de vel nok, men efter at have set kampene forleden kan man alligevel ikke lade være med at give dem lidt ret.