Kristeligt Dagblad 12 januar 2005, side 7 / Historie

Svindel i arkæologien: Israelsk politi har optrævlet en ring af antikvitetssvindlere, der over de seneste 23 år menes at have forfalsket flere hundrede arkæologiske fund. Heriblandt en række af de berømteste religiøse fund de senere år

Af Mikkel Larsen

Lavinen begyndte for alvor at rulle lige før jul sidste år, da Israel Museum i Jerusalem offentliggjorde, at en af de største skatte i museets samlinger var en forfalskning. Det lille udskårne granatæble i elfenben, der hidtil havde været identificeret som det eneste overleverede fysiske levn fra Salomons tempel, er rigtigt nok gammelt. Men indskriften, der ligger til grund for identifikationen, er moderne.

En uge senere rejste det israelske politi sigtelser mod fem personer for gennem 23 år at have stået bag en lang række avancerede falske arkæologiske "fund". Også "Jesu broders kiste" og en stentavle med indskrift fra Kong Joas' tid er blandt gruppens frembringelser ifølge anklageskriftet, der bygger på to års efterforskning. Den omfattende svindel har spillet på folks behov for fysisk bekræftelse af religionen. Afsløringen kan få vidtrækkende konsekvenser for forskningen på området.

- Omfanget er ikke kendt endnu, men det er stort. Der er flere meget kendte værker under mistanke, og det begynder først at rulle nu, siger Niels Peter Lemche, der er professor i Gammel Testamente ved Københavns Universitet.

Med lederen af det israelske antikvitetsdepartement Shuka Dorfmans ord har vi indtil videre kun set toppen af isbjerget. Museer og privatsamlinger rundt omkring i verden kan være fyldte med forfalskninger.

Et tommelfingerstort elfenbensgranatæble er det mest prominente falskneri, der er afsløret indtil nu ifølge Niels Peter Lemche. Det blev købt af Israel Museum i 1988 efter at være blevet undersøgt af en række førende eksperter. På baggrund af tydningen af en seks bogstaver lang indskrift blev det anset som hovedet til et ceremonielt scepter, der blev brugt af ypperstepræsten i Salomons berømte tempel. Det var dermed det hidtil eneste fysiske bevis på eksistensen af det store tempel, der ifølge overleveringen blev ødelagt ved babylonernes indtagelse af Jerusalem i 586 f. Kr.

I marts sidste år opstod der dog tvivl om ægtheden af scepterhovedet. Nye, mere avancerede tekniske undersøgelser viser nu, at mens selve granatæblet går tilbage til det 14. eller 13. århundrede f. Kr. og dermed er ældre end templet, er indskriften lavet i moderne tid.

Granatæblet er dog langt fra det eneste falske prestigefund, der er kommet for dagens lys i Israel de senere år. Den såkaldte "Jesu broders kiste" skabte i 2002 stor opstandelse, da den blev præsenteret som det første fysiske bevis på Jesu eksistens. Den lille benkiste med indskriften "Jakob, Josefs søn, Jesu bror" var dog næsten for god til at være sand, og flere forskere var skeptiske.

Den blev i første omgang generelt anerkendt som ægte, men nærmere tekniske undersøgelser afslørede den som humbug, selv om der stadig er forskere, der tror på dens autenticitet. Igen var kisten antik, men indskriften indhugget i moderne tid.

Et lignende tilfælde er Joas-tavlen, der på sensationel vis dukkede op i offentligheden i 2003. Den sorte sten med en indskrift på 16 linjer beskriver den bibelske Kong Joas' store restaureringsprojekt i det store tempel i Jerusalem i det niende århundrede f. Kr. Restaureringen er også beskrevet i anden Kongebogs kapitel 12, og denne passage blev således bekræftet af fundet af tavlen. Nærmere undersøgelser viste dog også her, at indskriften, der var dukket op under mystiske omstændigheder, var uægte.

Det er et fælles træk for de flere hundrede genstande, der er under mistanke, at der oprindeligt er tale om virkelige antikviteter af ikke særlig stor betydning. Svindlerne har så tilføjet en indskrift for at knytte dem til et bestemt bibelsk sted eller en person og derved gøre dem meget mere værd. Proceduren er efterfølgende blevet skjult, ved at man kunstigt har tilføjet patina ved at dække den nye indskrift med flere lag støv og "ælde". Genstandene er oftest dukket op ud af det blå, og der er ingen mulighed for at finde ud af, hvor de er fundet eller af hvem.

Efterhånden som sagerne dukkede op, pegede flere og flere spor dog i retning af antikvitetssamleren Oded Golan fra Tel Aviv. Han er en af de fem sigtede og betragtes som lederen af netværket. Golan ejede nemlig benkisten, og Joas-tavlen kan også føres tilbage til ham. Han afviser selv anklagerne, som han betegner som rygter, der er sat i omløb af de israelske arkæologiske myndigheder for at sætte ham i miskredit.

- Der er ikke et gran sandhed i disse utrolige beskyldninger mod mig, har Golan udtalt.

De øvrige anklagede er tre israelere og en egypter. Sidstnævnte er en snakkesalig kunstner, der faktisk var den, som for et par år siden bragte politiet på sporet af svindlergruppen. På gentagne barbesøg i Tel Aviv talte han over sig og pralede med, at han havde fremstillet flere berømte genstande.

En anden af de implicerede, antikvitetshandleren Robert Deutsch, var ansat som indskriftsekspert på universitetet i Haifa og har offentliggjort flere bemærkelsesværdige fund.

- Men der er ingen førsteklasses forskere iblandt. Det er folk, der har færdedes i gråzonen mellem arkæologi og antikvitetshandel. Men der er tale om teknisk dygtige folk, der helt klart kan have gjort det, siger Niels Peter Lemche.

- Man kan ikke se, at de ikke er ægte, hvis man ikke er ekspert helt ned i detaljen, siger den danske professor.

Og selv blandt eksperterne har der altså været tvivl, indtil man med de mest moderne metoder har kunnet afsløre falsknerierne. Ifølge Niels Peter Lemche har man længe vidst, at der var et problem med mange af de israelske fund, uden at man dog har kunnet bevise det.

Ifølge arkæologen Yuval Goren fra Tel Avivs universitet, der har været med til at afsløre falsknerierne, har der også hærget en version af det psykologiske "Jerusalem Syndrom" blandt forskerne inden for bibelsk arkæologi. I en artikel på internettet beskriver han forskernes reaktioner på flere af de ovennævnte fund som en slags momentan sindssyge, hvor man accepterer det utrolige, fordi man gerne vil tro det. Fordi man gerne vil se en bekræftelse af de bibelske beskrivelser. Det har svindlerne udnyttet til egen vinding.

- Disse genstande, mange af dem af stor videnskabelig, religiøs, sentimental, politisk og økonomisk værdi, blev frembragt med det formål at bedrage. De er et bevidst forsøg på at ændre det jødiske og det kristne folks historie, har Gil Kleiman, talsmand for politiet i Jerusalem, udtalt.

- De har spekuleret i folks godtroenhed og religiøse menneskers søgen efter en bekræftelse for deres tro, siger Niels Peter Lemche.

Det har dog også konsekvenser for forskningen på området, nu hvor så prestigiøse genstande er blevet afdækket som falsknerier. Flere steder tales der om, at forskningen er blevet sat en lang årrække tilbage.

- Der er lidt hysteri nu, og der er en fare for at gå over i den anden grøft og tvivle på alt. Hvis der ikke bliver opstillet kriterier for at skelne mellem falske og ægte genstande, så kan vi hurtigt ende i en meget alvorlig situation, siger Niels Peter Lemche.

Men hvis man besinder sig og laver en status over, hvad man kan, og hvad man ikke kan tvivle på, så kan man godt komme uden om, mener han.

- Det er vigtigt, at folk tænker sig lidt om. Hvis man ikke ved, hvor og under hvilke omstændigheder, en genstand er fundet, så kan man ikke bruge den til noget. Det er den eneste måde at bekæmpe det på, siger Niels Peter Lemche, der også kan se noget positivt i afsløringen af svindlerbanden.

- Det kan også være sundt med lidt mere skepsis over for historiske afsløringer, og hvis det her kan forhindre fromme mennesker i at bruge formuer på svindel, så er det vel det bedste, der kan ske, siger han.

Israel Museum i Jerusalem oplyser på sin hjemmeside, at det også fremover vil udstille elfenbensgranatæblet, selv om det er blevet afsløret som en delvis forfalskning. Det vi ske for at give de besøgende et indblik i den svære, men vigtige proces, det er hele tiden at efterprøve ægtheden af de historiske genstande.