Berlingske Tidende 4. februar 2004, 2 sektion, magasin, side 8

Et internationalt forskningsprojekt bruger den seneste digitale fototeknik til at fremdrage gemte dele af den europæiske kulturarv fra genbrugte middelalderlige håndskrifter

Af Mikkel Larsen

Selv om det, man forsker i, hører en fjern fortid til, kan man godt følge med udviklingen i nutiden. Med fordel endda. Den teknologiske udvikling er således heller ikke gået ubemærket hen inden for antik- og middelalderforskningen.

Et fælleseuropæisk forskningsprojekt kaster nu i bogstaveligste forstand nyt lys på en af de mindre kendte dele af den europæiske kulturarv: de såkaldte palimpsesthåndskrifter fra middelalderen, hvor der under den synlige skrift gemmer sig rester af en tidligere, slettet tekst.

Mange af de underliggende tekster har hidtil været svært læselige eller endog umulige at tyde. Men ved hjælp af nye digitale fototeknikker hentet fra medicinalindustrien kan man nu nå meget længere med læsningen af dem.

»Det er et meget spændende projekt, der giver forskerne nogle meget nyttige nye redskaber. I nogle tilfælde giver det helt fantastiske resultater, hvor ting, der før var usynlige, pludselig kommer til syne,« siger overarkivar ved Håndskriftsafdelingen på det Kongelige Bibliotek Ivan Boserup, der er observatør på projektet.

Udvidet synsfelt
Den benyttede teknologi, der kaldes multispektral digital afbildning, er oprindelig udviklet til at scanne patienter for blandt andet hudsygdomme. Ved at bruge infrarødt og ultraviolet lys sammen med de dele af lysspektret, der er synlige for os, udvider man vores »synsfelt« betragteligt. Derved træder kontraster tydeligere frem i forhold til omgivelserne, og det har altså vist sig nyttigt ved læsningen af håndskrifterne.

»Derudover bliver maskinen ikke træt som det menneskelige øje, og gennem digitaliseringen kan vi gemme billederne og arbejde videre med dem på computeren. Alt sammen uden at håndskrifterne lider skade,« siger lederen af projektet, professor Dieter Harlfinger fra universitetet i Hamburg.

Da man i det 19. århundrede begyndte at interessere sig for palimpsester, brugte man kemikalier til at få den slettede tekst til at træde frem. Det gav umiddelbart gode resultater, men var meget ødelæggende for håndskrifterne. I begyndelsen af det 20. århundrede gik man derfor over til at arbejde med ultraviolet lys, der er uskadeligt for pergamentet. Med den nye tilføjelse af de øvrige bølgelængder på lysspektret har man fået flere strenge at spille på.

Helt ny indsigt
Forskningsprojektet, der har deltagere fra de fleste europæiske lande og er finansieret af EU, har i første omgang valgt at fokusere på de græsksprogede palimpsester.

»Der er tale om en overskuelig gruppe. Vi er oppe på 600 efterhånden, men vi regner med at nå 900, inden vi er færdige,« siger Dieter Harlfinger, der til sammenligning oplyser, at der i alt er overleveret mellem 50.000 og 60.000 græsksprogede håndskrifter fra antikken og middelalderen.

Han håber, at den nye teknik med tiden også vil blive brugt på den latinske del af palimpsesterne og i øvrigt alle svært læselige håndskrifter. De nye opdagelser giver nemlig en helt ny indsigt i både den kultur, teksterne oprindelig kommer fra, og den kultur, der valgte at slette dem.

Det siges, at et håndskrift er et vindue til fortiden, der giver os et indblik i en tabt verden. Hvis det er tilfældet, må det gælde i endnu højere grad ved opdagelsen og tydningen af tekster, der har været forsvundet eller ulæselige i århundreder.


Fakta: Palimpsest
Fra oldgræsk »palimpsestos« = »gjort glat igen«. Et håndskrift, hvor den oprindelige tekst er blevet vasket eller skrabet af for at give plads til en ny tekst. Det var et velkendt fænomen i middelalderen. Skrivematerialet pergament, der var fremstillet af dyrehuder, var både kostbart og til tider svært opdriveligt. Der gik en hel hjord af får eller kalve til fremstillingen af en stor bog. Man valgte derfor ofte at slette de tekster, der ikke længere betød noget for en, for at genbruge de dyre pergamentark. Da blækket gik i forbindelse med dyrehuden, er det dog stadig muligt at »fremkalde« den underliggende tekst og i vidt omfang læse den.