Berlingske Tidende 12. januar 2004, 2 sektion, magasin, side 9

En italiensk forsker har fundet et uddrag af en forsvunden og glemt komedie af den antikke græske forfatter Menander. Teksten blev opdaget under en anden tekst i et håndskrift i Vatikanbiblioteket i Rom

Af Mikkel Larsen

Det er ikke hver dag, man hører nyt fra en forfatter, der har været død i snart 2.300 år. Det er dog ikke desto mindre tilfældet i disse dage. Et uddrag af en forsvunden og siden glemt komedie af den antikke græske forfatter Menander synes nemlig at være dukket op i et håndskrift i Vatikanbiblioteket i Rom.

»Det er noget af en sensation. Det er utroligt sjældent, den mængde litterære tekster, vi har overleveret fra antikken, bliver forøget. Og det er da interessant at få noget nyt fra en af verdenshistoriens helt store forfattere,« siger lektor Christian Troelsgaard fra Institut for Græsk og Latin ved Københavns Universitet.

Det var den unge italienske forsker Francesco D’Aiuto fra Tor Vergata-universitetet i Rom, der under gennemgangen af en række middelalderlige håndskrifter fra det østlige Middelhavsområde stødte på to pergamentark, hvor der under den synlige skrift gemte sig en anden tekst. Den underliggende, svært læselige skrift viste sig dels at være et uddrag på godt 200 linjer af Menanders komedie »Den Bidske Bonde«, dels en tilsvarende mængde fra en uidentificeret komedietekst. Den er dog med stor sandsynlighed også skrevet af Menander.

»Stilen er meget lig Menanders, og uddraget er fundet i samme håndskrift som »Den Bidske Bonde«, så jeg tror bestemt, der er tale om en anden komedie af Menander,« siger Francesco D’Aiuto til Berlingske Tidende.

Persongalleriet i tekstbidden understøtter denne konklusion. De tre personer, der optræder – en ung kvinde, et nyfødt barn og en gammel kone – er alle typer, der er velkendte i den Nye Komedie, som Menander, der levede omkring 300 f. Kr., er den fremmeste og eneste overleverede repræsentant for. Selv om det faktisk ikke er ret mange af Menanders over 100 skuespil, der er overleveret. Det gør det nye fund ekstra interessant.

»200 linjer er selvfølgelig en meget lille tekstmængde, men alligevel er det et ganske betragteligt fund i forhold til det, vi indtil nu har kendt af Menanders forfatterskab,« siger Christian Troelsgaard.

Faktisk kendte man før midten af det 20. århundrede ikke et eneste helt stykke af den græske forfatter. Ud over en håndfuld store fragmenter og en del mindre var man for de fleste værkers vedkommende henvist til senere forfatteres omtale eller bearbejdning af stykkerne.

Det ændrede sig med fundet i 1958 af en papyrusrulle bevaret i den tørre egyptiske ørken. Rullen viste sig nemlig at indeholde en stort set komplet udgave af stykket »Den Bidske Bonde«. Nogle af de huller, der var i papyrusteksten, kan de 200 verslinjer fra samme stykke, som D’Aiuto fandt, nu hjælpe med at fylde ud.

De fundne tekststykker er fra et håndskrift, der i slutningen af det 9. århundrede befandt sig i et kloster i Syrien, hvor den oprindelige græske komedietekst blev slettet for at give plads til en ny, kristen tekst på syrisk. Denne fremgangsmåde var meget anvendt i middelalderen, hvor man stadig skrev og kopierede bøger i hånden. Det foretrukne skrivemateriale, pergament, der var lavet af dyrehuder, var kostbart og til tider svært at opdrive, og det blev derfor ofte genbrugt.

Trods sin store popularitet i oldtiden led Menander derfor samme kranke skæbne som mange andre store forfattere fra antikken ved mødet med den middelalderlige flaskehals, men heldigvis for vor tids læsere gik blækket oftest i forbindelse med dyrehuden, og derfor har det været muligt at »fremkalde« den slettede tekst igen.


Fakta: Menander (ca. 342 – 290 f. Kr.)
Græsk komediedigter fra Athen. Den fremmeste og eneste overleverede repræsentant for den genre, der hedder den Nye Komedie. Menanders værker har haft stor indflydelse på eftertidens typekomedieforfattere lige fra romerske Plautus og Terents til Molière og Holberg. Menander skal have skrevet over 100 komedier, men kun én, »Den Bidske Bonde«, er takket være et papyrusfund i 1958 bevaret i sin helhed.