Kristeligt Dagblad, 25. juni 2004, 1. sektion s. 16

Dansk kunst i Spanien: Kunstnerægteparret Dorthe Krabbe og Arne Haugen Sørensen har åbnet et galleri for moderne kunst i deres hjemlandsby ved den spanske solkyst

Mikkel Larsen skriver fra Spanien

Den andalusiske landsby Frigiliana slænger sig dovent op ad bjergskråningerne, der stiger stejlt fra Middelhavskysten og alfarvej ved turistbyen Nerja syv kilometer borte. Det skarpe sollys får mønstret af de hvide huse langs de snævre, stenbelagte gader til at træde tydeligt frem i de grønne bjerge. Her og der plettes de af afsidesliggende boliger blandt avokadolunde og oliventræer.

I 23 år har kunstnerægteparret Dorthe Krabbe og Arne Haugen Sørensen boet med familien i disse inspirerende omgivelser. Nu har de valgt at åbne et galleri for at promovere den moderne kunst i deres hjemegn.

”Det her er en lille landsby, hvor intet er folk fjernere end kunst. Vi har boet her så længe nu, og har lært så meget af at være her, at vi tænkte, at det kunne være sjovt at give noget tilbage. Derfor har vi lavet et galleri for at vise dem, hvad rigtig kunst egentlig er,” forklarer Arne Haugen Sørensen, mens han i samme åndedrag tager afstand fra de overfladiske billeder, reproduktioner og turistvarer, man oftest ser på disse kanter.

Det danske ægtepar udstiller selv i galleriet. I første omgang sammen med en række kunstnervenner fra området. Men ideen er også at finde frem til de mange dygtige kunstnere, der sidder rundtomkring i de små byer i Andalusien, og få dem vist frem. Ikke bare for byens indbyggere, men også for turisterne og selvfølgelig de mange danskere, der har slået sig ned i området.

Familien har boet på egnen siden 1981. De seneste to år i et nyt hus højt over byen på det klippefremspring, hvor Arne Haugen Sørensen hele tiden har haft sit atelier. Her omgivet af store cypresser og et par palmer, med bjerget i ryggen og udsigt ned til det lyseblå hav, føler den 72-årige kunstner sig hjemme.

”Her er smukt og roligt. Heroppe i lyset er jeg glad. Det var en af de væsentligste grunde til, at vi flyttede herned i sin tid. Alt står klart og tydeligt frem i det her lys. Blade, græsstrå, insekter, der flyver. Det er ikke den grønkålssuppe, vi kender derhjemmefra,” siger Arne Haugen Sørensen.

”Der er sådan en autentisk Middelhavsstemning hernede. Man kan ligesom forestille sig Zeus løbe rundt i bakkerne som svane på jagt efter Leda,” siger han med henvisning til et af sine favorittemaer, myten om den græske overgud og førsteelsker, der omdannede sig til en svane for at forføre den skønne Leda.

Fortiden til stede
Det er dog ikke kun myterne, der kommer til live i de sydspanske bjerge. Trods det at historien nu synes at gå langt uden om Frigiliana, har den tidligere efterladt sig eftertrykkelige spor.

”Den problemfyldte spanske fortid er nærmest tilstede rent fysisk og kan mærkes. Det spanske folk har gennem en lang historie oplevet dualismen mellem godt og ondt på egen krop, og det er utroligt nok stadigvæk ét folk. Det giver et andet perspektiv på tingene,” siger han.

Bjerget, hvor ægteparret bor, var i 1569 vidne til de spanske troppers nedslagtning af over 7.000 mauriske oprørere, der havde forskanset sig i borgen på toppen. Den dag i dag dukker der ofte knogler op af jorden, når parret graver i haven.

Også den nyere historie har sat sit præg på området. I nabohuset nedenfor korsfæstede partisanerne under den spanske borgerkrig i slutningen af 1930’erne en mand på døren. Denne dualisme mellem godt og ondt, der er en grundlæggende præmis for Arne Haugen Sørensens kunst, manglede i det Danmark, han forlod.

”Danskerne var dengang så udsøgt ensrettede og velopdragne, og det er de for så vidt stadigvæk. De tror, at de onde blot skal en tur på højskole for at blive ligesom os andre. Men sådan er det jo desværre ikke, og det må man forlige sig med. Det var også derfor, jeg rejste,” siger han.

Og derfor har religiøse motiver også været nærliggende for ham. Det seneste årti har han været med til at udsmykke en række kirker i Danmark. Så sent som i søndags præsenteredes hans nyeste alterbillede med temaet ”Den sidste Nadver” i Valgmenighedskirken i Herning.

Tilbage til Leda og Svanen
På det seneste har han dog prøvet at komme lidt væk fra de religiøse motiver igen, for ikke at blive for specialiseret, som han siger. Han er derfor vendt tilbage til nogle af sine ældre temaer såsom Leda og Svanen. To ufuldendte, men allerede karakteristik farverige versioner af dette motiv hænger på de hvide vægge i det lyse atelier blandt en række af kunstnerens andre tilbagevendende temaer.

”Det gode ved de temaer, jeg har behandlet så mange gange før, er at jeg kan variere dem i en uendelighed. Man kan sige, at jeg opstiller moralske modeller for at se, om de kan lykkes, og med så velkendte motiver kan jeg virkelig se, at der sker noget fra gang til gang,” siger han.

Temaerne giver ham også mulighed for at gå i dialog med malerkunsten.

”Mange af historiens mestre har malet de samme motiver og har gjort sig de samme tanker. Vi har hver for sig forsøgt at rykke os. For mestrene er det lykkedes, og for at kunne tale med dem må jeg så også udvikle mig,” siger Arne Haugen Sørensen, der samtidig gennem denne ”samtale” opvejer lidt af ensomheden på bjergtoppen, hvor han tilbringer det meste af sin tid nu til dags.

Dorthe Krabbe har også et lille værksted i huset, hvor hun arbejder med keramik. Hun begyndte for tre år siden at gå til undervisning hos en engelsk keramiker, der bor længere ude i bjergene, og siden er det gået slag i slag. Udstillingen i det nyåbnede galleri er hendes første.

Ifølge Dorthe Krabbe har familien haft drømmen om at lave et galleri i mange år. Derfor var der heller ikke nogen tøven, da muligheden endelig bød sig i to garager i gadeplan i et af de karakteristisk hvide huse i udkanten af den gamle bydel.

”Da vi havde tænkt det højt, gik det hurtigt. Vi ringede til murerne med det samme, og tre måneder senere stod det klart. Det er måske lidt sjovt at lægge et galleri med moderne kunst i så lille en by, men nogen skal jo starte, så folk kan få et mere naturligt forhold til det,” siger hun.

Hele familien er involveret i Galleri Krabbe. Parrets ældste datter, Caroline, opgav uden tøven en karriere som akupunktør for at stå for den daglige drift. Imens designer lillesøsteren Louise plakaterne til de forskellige udstillinger fra København, hvor hun går på den Grafiske Højskole.

I første omgang består udstillingen af en kollektiv udstilling af værker af forskellige kunstnere med tilknytning til egnen. En af dem, den danske multikunstner Leif Sylvester Petersen, kigger forbi galleriet efter en runde på golfbanen for at kigge på rammen på et af sine billeder.

”Jeg har et naturligt engagement i galleriet, da jeg har et hus i byen, hvor jeg kommer ganske ofte. Man kunne kalde det mit spanske refugium, hvor jeg kan få ro til at male lidt mere uforstyrret end i København. Derudover har jeg har kendt galleriejerne i 20 år,” fortæller han.

Interessen for det nye galleri har indtil videre været stor i den lille by. Over 300 gæster mødte frem til indvielsen lørdag den 12. juni, hvor også byens borgmester og den danske ambassadør i Spanien, Christopher Bo Bramsen var tilstede.