Berlingske Tidende 4. oktober 2003, 4 sektion, rejseliv, side 10

Arkitekturen i »Byen for de Udøvende Kunster og Videnskaber« i Valencia huser et stort, nyt kulturkompleks. Den nye bydel er endnu en god grund til at slå vejen forbi Spaniens tredjestørste by.

Af Mikkel Larsen

En hullet hjelm, et øje, et ufærdigt skib, der ligger på siden, et halveret 200 meter langt netrør, en gennemsigtig kugle og tre halve blåmuslingeskaller, der stikker op af jorden. Alt sammen i kæmpestørrelse. Det er umiddelbart, hvad der møder én, når man kommer ud i den nye bydel i Valencia, der kaldes Byen for de Udøvende Kunster og Videnskaber.

Middelhavsbyen med den årtusindlange historie har givet arkitekten og bysbarnet Santiago Calatrava frit spil til at skabe et nyt vartegn til Valencia. Og det har han formået med et kompleks, der giver beskuerens fantasi noget at arbejde med. Men bygningerne er ikke kun interessante at se på udefra. Inden i finder man nemlig en regulær »kulturforlystelsespark«.

Den hullede hjelm kaldes også Paladset for de Udøvende Kunster. En majestætisk bygning, der, når den engang næste år står helt færdig, skal sætte den spanske storby på verdenskortet med opførelser af operaer, teaterstykker og danseforestillinger.

Øjet, der har fået navnet Hemisfæren, ligger midt i det store bassin, der dækker en stor del af den nye bydel. Halvkuglen, der huser et planetarium, en IMAX-biograf og en lasershowssal, kan åbnes på den ene side, så den spejlet i vandet ser ud som et øje, der blinker. Den særprægede bygning er allerede blevet brugt i flere reklamer for bl.a. Seiko-ure, og den gør sig godt både i skinnende sollys, og når den lyses op inden i om aftenen.

Ved siden af ligger det ufærdige skib, der også har en vis lighed med et hvalskelet. Det rummer et videnskabsmuseum a la Experimentariet i Hellerup. Her har man mulighed for at se populærvidenskabelige udstillinger om alt fra livets gåde til rumteknologi, og børn og barnlige sjæle kan gå helt tæt på og røre de udstillede genstande for at få en bedre forståelse for tingenes sammenhæng.

Hvis man derfra går op gennem netrøret, der er en palme- og skulpturfyldt promenadepark, får man en flot udsigt ud over hele komplekset. Herfra kan man bevæge sig videre over til kuglen og muslingeskallerne, der i virkeligheden er et kæmpe fuglebur og det nye oceanografiske museum. Her i det største saltvandsakvarium i Europa kan man gå rundt og endda sidde og spise omgivet af et hav af forskellige arter af hajer, farverige fisk og blæksprutter, der tilsyneladende upåvirket lever i de store tanke i et hjemmevant miljø.

Hvis man stadig har energi til overs efter en lang dag, og hvis man ikke allerede har været der, kan man på vejen ind til byen igen med fordel slå et smut forbi skulpturparken på den anden side af videnskabsmuseet. Herfra kan man slentre et stykke i den ti kilometer lange park, der omgiver hele bykernen i det udtørrede leje, hvor floden Turia engang løb.

Blandt de flotte broer på vej ind til det gamle Valencia finder man endnu en kreation af Santiago Calatrava, der ikke bare forbinder de to bredder, men også bygger bro til det traditionelle Spanien. Den kaldes Hårspændet efter sin lighed med det høje spanske hårspænde, som man kender fra bl.a. Carmens og flamencodanserindernes sorte, opsatte hårpragt.


Valencia
Spaniens tredjestørste by med 764.010 indbyggere i 2002 (1,5 million med forstæder)
Blev grundlagt med navnet Valentia i 138 f.Kr. som en romersk militærkoloni for pensionerede soldater. Historien har sat sit tydelige præg på byens arkitektur. Det gamle centrum har således eksempler på de fleste dominerende byggestile i Spanien fra middelalderen over arabisk og napolitansk herredømme frem til i dag.
Hovedsprog: Spansk og valenciansk
Middelhavsklima med gennemsnitstemperaturer på: 15 grader (jan.), 16 (feb.), 18 (mar.), 20 (apr.), 23 (maj), 26 (juni), 28 (juli), 29 (aug.), 27 (sept.), 23 (okt.), 19 (nov.), 16 (dec.)
Har i gennemsnit 2.538 solskinstimer om året.
Kilde: Bl.a. www.ayto-valencia.es (kommunens hjemmeside)